Jeg HADER min X!!!

Jeg hader min X, så meget, at det ikke hedder eks i den her sammenhæng og eks KÆReste ligger mig så fjernt, for han er/var fandeme ikke særlig kær, men med et stort tykt X, som når noget er giftigt eller forbydes. Han er en "guitar". Jeg hader jeg har brugt tid på ham, dog ikke længe, men en dag, var én for meget.. Det bringer mere vrede op i mig, end når jeg hører om lemlæstelse, meget dårlige politiske beslutninger og alle grimme ting i verden. Jeg hader hans ucharmerende måde, at ligge hovedet på skrå(mest fordi han selv mener det er noget enhver pige vil falde for), måden hans ene hånd hvilte under højre balle, i håbet om at blive iagtaget og se hans sødme(han ejer ikke skyggen af sødme), hans måde at FEDTE på, og sige søde ord, udelukkende for egen selvtilfredsstillelse, hans "skjulte" dårlige selvværd, som dog skinnede så tydeligt igennem, hans klæbende måde, at være på, ved konstant at ville lave nye aftaler, selvom vi (og her med streg under VI, for han skal fandeme ikke gå i symbiose med mig, den nar) skulle tilbringe en HEL dag eller weekend sammen, hans fugleligendene ben, med dertilhørende fuglefødder og enhver ved jo, at man aldrig kan stole på en, der ligner eller minder bare den mindste smule om en fugl! Hans kliché agtige måde, at fyre floskler af, som andre senere hen har fået i tro kopi og helt sikkert også forinden... Han skal ud af min butik, holde sig fra mit territorium, hvilket inkluderer en stor del af dette land. Jeg ønsker ham af helvede til... Sådan havde jeg det lidt for længe... efter jeg endelig havde fået banket ind i knolden på ham, at jeg ikke længere ønskede et forhold med ham. Og hvad er det så der gør al den had i mig??? Hvorfor var jeg ikke bare ligeglad eller ønskede ham god vind fremover, sådan som jeg har gjort med samtlige andre eks kærester, (men han er jo også bare en X)? Det er bestemt fordi jeg faldt for noget så gennemskueligt, noget JEG af alle skulle ha´set, at jeg har været en i flokken, af desperate enlige mødre, der falder for en der truer med giftemål, lejlighed, rejser og bla bla.. Det må man gerne her, det er måden det bli´r gjort på. Der er ingen tvivl om, at det ville ha´blevet sådan, men jeg kan bare ikke med svage og ulykkelige mænd, uden venner, mænd der lader sig udnytte og er én stor undskyldning for sig selv. Og hvad skal i så bruge al min vrede til, jo det skal jeg såmænd fortælle om her: Vreden handler jo slet ikke om ham, men om min dårlige selvindsigt, på det tidspunkt, min utilgivelige blindhed, som selvfølgelig ikke i virkeligheden er utilgivelig, for vi træffer jo alle beslutninger, der ikke er så gennemtænkte og så gør man SELVFØLGELIG ikke sådan næste gang, så vælger man med omhu og som man siger: "klog af skade"... Det sjove er også, at han ikke har behandlet mig dårligt og faktisk kun ønsket det bedste for mig, i hvertfald da vi dannede par, så er der grund til, at bruge al den unødige energi? Ja, hvis det er sådan man har det.. og for at nå frem til pointen, så er det fint at komme af med det og komme videre. Man må godt hade sin X og tænke grimme ting, for tanker har aldrig skadet nogen og hvad i alverden skulle han også med en som mig, der har sådan et urokkeligt dårligt syn på ham, mig som ellers er så fleksibel, godt tænkende om langt de fleste og positiv, men der blev min tålmodighed virkelig sat på prøve! Move on baby...