Hvad øjet det skuer og hjertet det ser,
det siger mig noget, jeg vil gerne ha´mer´...

Og de levede lykkeligt...

Han sad bag rattet i sin audi a6,
og ønskede sig mest tilbage til sin ex.
Han var ellers gået med en anden,
men nu angrede han som bare fanden.
Han havde længe kendt en anden kvinde,
og nu så han hele sit ægteskab forsvinde.
Et liv uden hende, var ikke hvad han søgte,
nu lå hans liv, som en øde by og spøgte.
Han var fuldstændig ligeglad med audi og hus,
nu hvor han følte at verden sank i grus.
Han kørte mod hende med rystende hænder,
skælvende hjerte og sammenbidte tænder.
Bare hun ville falde i hans arme,
og bare se en smule af hans charme.
Han ville fortælle hende, hvor meget hun betød,
og håbede på det kunne gøre hende blød.
Det var slut med den anden kvinde og han sagde:
"du er den eneste jeg nogensinde har lyst til at finde".
Han havde aldrig været rigtig god til ord,
men deres kærlighed havde sat sine spor.
Der var ingen vej tilbage,
og han havde virkelig fået frygten at smage.
Den kvinde han elskede var blevet bange,
og dagene han talte blev mere og mere lange..
Hvad skulle han gøre for at få hende igen
og sige, at hun gerne ville give sig hen?
At tilgive den anden eller at miste forstanden,
det er en længere tale,
men sorgen bør ikke ligge for længe i dvale.
Følg hjertet og mærke sin intuition,
det viser i hvert fald man ikke er kujon.

...Der var engang...

Han glemte at udleve sin længsel engang,
og mærke det vigtige i, at føle sin trang.
Den drøm som han havde, er borte og glemt,
og ønsker det ikke skulle føles så slemt.
Han husker den sommer, hvor kærligheden lå,
og ventede ud for hans storetå.
Han handlede ikke, men skyndte sig væk,
den eneste han har er sig selv at sige tak.