...Men måske i morgen...
Vi udsætter hele tiden handlinger.
Muligheden og overskudet er sikkert bedre i morgen.? Jo længere vi kommer fra sex, jo nemmere er det at finde på undskyldninger, for sig selv og ens partner, om at udskyde akten.
Jeg kender sågar kvinder, der har skyndt sig at afslutte hyggelige telefonsamtaler med mig, så de har kunne nå i seng og lade som om, at søvnen har indfundet sig for uendelig længe siden, når de har hørt døren gå og manden komme hjem fra job, blot for at undgå konfrontationen, om hvorvidt seksuelle akter skulle finde sted eller ej.. Og nu er det da endnu nemmere, for tænk, hvis vi blev med rogn, har vi råd til det i en tid, med nedskæringer i børnecheken? Måske skulle vi udsætte det lidt, for at se regeringens endelige udfald.? Endnu en god grund til at skære ned på seksuel udfoldelse.
De fleste med små børn kender sikkert, at det er bedre, at få sovet den halve time, når man har en hel dag foran sig, med aflevering, hentning, lektiehjælp, indkøb, opvask, stillingtagen til, hvad aftensmaden skal indholde, hvem der får børnene hurtigst og bedst muligt puttet, for at få lidt kvalitetstid med hverandre og hvem der skal gøre dit og dat. Og bare på at skrive en del af de handlinger vi hver dag skal gennemgå, ja så er der ikke grænser for, hvad jeg i hvertfald kunne have nået... Vi bruger alt for meget tid på, at tænke frem, i stedet for at GØRE.. Når man siger ja til hinanden, på den ene eller den anden måde, ja til børn, ja til job, ja til bil og komfort i livet, har vi en forestilling om, at der er masser af plads til sex også. Det var nemlig så hot i starten, så vi nemt havde tid til ualmindelig avanceret sex, mindst 4 gange i døgnet. Og jeg ved godt, hvad jeg taler om! Jeg husker tydeligt, at tanken har ramt mig, da min datter var lille. Det bli´r også nemmere, når hun kan gå, når hun ikke vågner så mange gange om natten, når bleen bliver skiftet ud med toilet, når jeg ikke længere skal amme, når hun begynder i vuggestuen, når hun kan sove hjemme hos veninderne, når hun selv kan gå i skole og når hun flytter hjemmefra og inden alt dette sker, så er løbet måske kørt og man kan starte forfra, med ny partner, sammenbragte og evt. nye børn osv, osv... Så: Lev mens du gør det, elsk mens du tør det.., (som Nick og Jay så fint ville ha´sagt det). Det gi´r sådan set en vældig fin energi og nyt syn og overskud på hverdagen, som vi så ville komme til at holde endnu mere af. Og det bli´r sådan set ikke bedre med tiden i morgen! Don´t forget how (and why) we met....
