Er danskerne virkelig så dårlige til sex??? Nej, hvis man spørger mig!

Jeg synes snart alle tv programmer, handler om hvordan vi skal ordne hinanden, haven, børnene, maden, indretning osv, og der er en tyk streg under alt det vi ikke kan finde ud af. Og det er unægteligt foran TV, danskerene tilbringer en rum tid. Jeg mener ikke det underbygger vores lyst, tværtimod! Det kan da kun fremkalde en følelse af, hvor elendige vi er til det meste og jeg tror ikke ligefrem, at det inspirere til at søge hjælp, når parforholdet knager og vi fx ikke er enige om, hvor ofte vi skal gå i seng med hinanden. Hvis det billed at gå i terapi, er at lære at råbe pik og kusse eller andre underlige ting, så er det ikke her. Man kan også tale tingene ihjel. Skal der drives plat på kærligheden, for at vi bliver bedre og mere åbne mennesker??? Jeg tænker, at det lukker mennesker endnu mere og giver præstationsangst og i øvrigt mener jeg ikke man er et åbent menneske, fordi man kan sige pik, hverken i det offentlige rum eller privat. Man kan sige det lige så meget man lyster, men det gør os da ikke til åbne mennesker. Skal kærlighed, sex og lyst latterliggøres??? Hvis opskriften er, at vi ikke skal sige nej til sex, uanset hvordan og om vi har lyst "for som børn må vi ikke sige nej til at smage på maden, da vi ikke kan sige det smager dårligt, før vi har smagt det" Smage på sig selv eller kalde sig selv en urkusse eller det er frækt, at se andre kværne trusser rundt i ansigtet hvor blev det så af, at vi skal følge vores hjerter Det er jo forskelligt, hvad folk tænder på og det skal accepteres og ikke pilles ned, med at hr og fru DK er snerpede og kedelige, måske interesserer det bare ikke alle, at slå på tromme eller have maske på. Der er altid noget vi kan blive bedre til, men jeg tror bestemt ikke at det er sex der er det største problem her. Hvis man tænker tilbage på, hvordan det var, da vi lige mødte hinanden. Det er der, hvor man slet ikke kan få nok af hinanden og man glemmer alt om tid og sted. Der er en grund til, at man bliver sammen og det er først og fremmest lysten. Men der er mange omstændigheder der gør, at kærlighedslivet falmer, når fornuften råber på os, og gør os opmærksomme på, at vi skal være så meget andet, end blot hinandens.
Det er der, vi kan blive bedre, ved at huske at stoppe og lige se sig selv i øjnene og mærke hvor glæden og letsindigheden befinder sig. Det er det der gør, at vi ikke glemmer kys i nakken, der kan få fuglene til at synge, og slippe hvad vi har i hænderne og lade os rive med. Jeg tror på kærligheden og at danskerne er eminente til sex og kan blive bedre til, at være åbne med hinanden og sig selv. Indimellem har man brug for råd, uden det bliver trukket ned over hovedet på én, hvordan vi kommer videre, hvis tingene er groet lidt fast. Det kan man få kyndig hjælp til, uden for meget gøgl. Når jeg har klienter, handler kun 5-10% af samtalerne om sex, da det som regel ikke er der skoen trykker, men det ene påvirker det andet og der skal nogle gange øjne udefra, til at se mulighederne i fuldt flor. De fleste af os kender nok godt det med at se de andres problemer og handlinger tydeligt, det er straks mere svært, når det kommer til ens eget og det er derfor man har brug for andre. Spejl.

Når enden er god...

En kvinde levede godt med sin mand,
de havde 2 katte, en hund og en and.
Manden var i grunden rigtig tilfreds
og syntes de gjorde hinanden tilpas.
De boede i hus med veranda og kvist
og holdt indimellem en lille fest,
hvor venner kom fra nær og fra fjern,
ja nogle kom sågar på en kværn.
weberen blev tændt, sorger blev glemt,
og svundne tider blev vendt.
Men kvinden var ikke rigtig tilfreds,
hun ønskede noget mere spas.
Hun krævede sin ret,
og ville at de nu, også skulle
hænge hinanden op på et bræt.
Manden blev skræmt, for han var jo glad,
og mente det var nok, at gå med hinanden i bad.
Han gav dog efter for kvindens behov,
men situationen gjorde ham altså lidt flov.
Han tænkte hun nu måtte være tilpas,
men dagen derpå ville hun igen gi´den gas.
Hun forlangte de nu måtte dele en mand,
men for ham var det nu blevet engang lunkent vand.
Han grublede og tænkte, med knag og med brag,
nu stiller hun vel ikke flere krav,
men da solen stod op, kunne hun igen ikke få nok,
de skulle svinge, og det i galop,
nu var det lige før han sagde stop.
Engang var det hele lutter idyl,
de havde giftet sig almindeligt,
med hende i tyl.
Hvad var det der gjorde, at hun ville have mere,
når han syntes bedst om de ikke var flere?
Han forlangte nu de skulle i terapi,
for ellers måtte deres kapitel være forbi.
De fandt en terapeut, de begge kunne li´,
og lyttede til, hvad hun havde at si´.
Hun spurgte hvordan de kunne berige deres liv,
for at kvinden fortsat kunne være hans viv.
De tænkte og talte og blev enige om,
at de begge var rigtig glade for de kom.
Hun endte tilsidst, med et strålende ja,
hun ønskede ej heller det skulle være enden i dag,
hendes øjne flakkede, mens han følte behag.
Tiden den gik og ting kom på plads,
nu sidder de sammen i det skønne palads og deler et glas,
mens kødet på weberen branker,
så hører man i det fjerne de to hjerter der banker...

krystal klart...

Luk ikke øjet, men se hvad der sker,
måske finder du ud af du gerne vil ha´me´r.