Når enden er god...

En kvinde levede godt med sin mand,
de havde 2 katte, en hund og en and.
Manden var i grunden rigtig tilfreds
og syntes de gjorde hinanden tilpas.
De boede i hus med veranda og kvist
og holdt indimellem en lille fest,
hvor venner kom fra nær og fra fjern,
ja nogle kom sågar på en kværn.
weberen blev tændt, sorger blev glemt,
og svundne tider blev vendt.
Men kvinden var ikke rigtig tilfreds,
hun ønskede noget mere spas.
Hun krævede sin ret,
og ville at de nu, også skulle
hænge hinanden op på et bræt.
Manden blev skræmt, for han var jo glad,
og mente det var nok, at gå med hinanden i bad.
Han gav dog efter for kvindens behov,
men situationen gjorde ham altså lidt flov.
Han tænkte hun nu måtte være tilpas,
men dagen derpå ville hun igen gi´den gas.
Hun forlangte de nu måtte dele en mand,
men for ham var det nu blevet engang lunkent vand.
Han grublede og tænkte, med knag og med brag,
nu stiller hun vel ikke flere krav,
men da solen stod op, kunne hun igen ikke få nok,
de skulle svinge, og det i galop,
nu var det lige før han sagde stop.
Engang var det hele lutter idyl,
de havde giftet sig almindeligt,
med hende i tyl.
Hvad var det der gjorde, at hun ville have mere,
når han syntes bedst om de ikke var flere?
Han forlangte nu de skulle i terapi,
for ellers måtte deres kapitel være forbi.
De fandt en terapeut, de begge kunne li´,
og lyttede til, hvad hun havde at si´.
Hun spurgte hvordan de kunne berige deres liv,
for at kvinden fortsat kunne være hans viv.
De tænkte og talte og blev enige om,
at de begge var rigtig glade for de kom.
Hun endte tilsidst, med et strålende ja,
hun ønskede ej heller det skulle være enden i dag,
hendes øjne flakkede, mens han følte behag.
Tiden den gik og ting kom på plads,
nu sidder de sammen i det skønne palads og deler et glas,
mens kødet på weberen branker,
så hører man i det fjerne de to hjerter der banker...