Hvad er det med folk, der ønsker et forhold, men har enormt fokus på hele tiden at spørge ind til den andens interesser eller hobby om man vil?
På en date sidder en kvinde og en mand og kvinden spørger som noget af det første: Nå, men hvilke interesser har du så? Og manden svarer: Jamen jeg kan godt li´, at se fodbold med drengene og så spiller jeg i et band med nogle gamle venner, hvor vi prøver at skrive vores egne numre og så arbejder jeg i en bank. Kvinden bliver mere og mere anspændt, for hvornår er han så nogensinde hjemme og gad vide om de venner ikke er lidt for meget og de drikker sikkert også tit.(Hun havde nu håbet på, at han havde nævnt, at han i nærmeste fremtid ønskede sig at stifte familie og hen ad vejen få et par børn).
Så stiller manden kvinden selv samme spørgsmål og kvinden smiler og glæder sig til at fortælle, for dette er kvindens rette element.
Jeg kan godt lide at gå på café, shoppe, gå i biografen og den slags med veninderne. Så går jeg til zumba. I starten synes jeg det var lidt kikset, men når først man kommer igang, så er det virkelig sjovt, griner hun og fortæller videre.. man får virkelig rørt hele kroppen og man er bare flad på den fede måde og så har jeg sådan noget vinkefedt, der bare må af. Jeg kan jo ikke vise mig sådan her på stranden(og hun laver et ansigtsudtryk, der næsten siger: eller kan jeg aka hvad mener du om mig? synes du jeg er for tyk? er jeg din type? Hun glemmer helt og aldeles, om han overhovedet er noget for hende og hvad det i virkeligheden er hun vil have). Kvinden fortsætter ufortrødent.. og så kan jeg godt lide min alenetid, hvor jeg hygger mig med en god bog og et godt glas vin og hun bli´r ved og går lidt i selvsving. Manden har glemt halvdelen og har efterhånden mest øje for om hun har gode bryster i den bluse og tankerne fortsætter....
Men har de noget til fælles?
De bli´r enige om, at de sms´s ved, med tak for kaffe, selvom hun faktisk synes han så meget sød ud, men det vil hun da i hvert fald ikke give udtryk for, hvis han ikke først siger noget! Men hun tænker, at de jo ikke rigtig har noget til fælles og han tænker videre fra brysterne..
Men de kunne jo bare selv opfinde en fælles interesse, ved at spørge:
Hvad kunne du tænke dig at prøve i dit liv, som du aldrig før har gjort?
Måske mødes de om yoga, tennis, kunst, mad, månelandinger, kunst eller hvad ved jeg??? Men i bund og grund mener jeg ikke det nødvendigvis er vigtigt. Måske er deres bedste tid der, hvor laver noget hver for sig, men alligevel lader sig inspirere af hinandens tilstedeværelse...
