Hyldest

Så blev springet taget,
til det der alt for længe havde naget!
Hvad findes der udenfor det,
man tror man alt for godt kender
og hvor mon det hele ender?
Når nu man lider af hensynsbetændelse,
selvom man føler kærligheden er blevet en kedelig fjernsynsudsendelse.
Hvad hvis man sårer en anden
og det kommer til at gøre ondt som bare fanden?
Hvad nu hvis og hvis og hvis,
alle de selvfordømmende tanker leder hen på noget der minder om stress.
Men hvad blev der af at huske sig selv
og ikke blot lade tiden slå ihjel?
Når det man frygtede endelig er sagt
og den beslutning heldigvis ikke blev mødt med foragt.
Det er ikke altid så svært som man troede,
men tankerne og frygten fylder hele ens hoved.
Så ser man igen livet på toppen
og mærker det som en forløsning i hele kroppen.
Nu er det slut med at vandre i blinde
og jeg er glad for at være en af dem,
der kender verdens sejeste kvinde!