Jeg kender til både kærlighed og krig,
nu går det meste min næse mig forbi.
I mit liv er der gode og dårlige minder
og jeg har elsket så meget,
at det gav mig røde kinder.
På et dansegulv var jeg en ørn,
jeg har været min mands kone og født fire børn.
Jeg har både været glad og trist,
men det meste har jeg gjort af vilje og af lyst.
Da jeg var ganske ung, vidste jeg ikke helt hvad jeg ville
og på et tidspunkt var drømmen om jazzsangerinde den helt store dille.
Jeg fik job på et ejendomskontor,
samtidig med, at jeg var fuldtidsmor.
Nu sidder jeg her og er faktisk ikke klar over hvor jeg bor.
Mine led er i smerte,
men jeg kan stadig mærke en længsel i mit hjerte.
Jeg er træt og vil allerhelst ha´fred
og det slider på mine kræfter, bare at skulle i bad.
Støj og uro kan gøre mig bange,
men jeg bliver tryg, når jeg hører velkendte sange.
Mit humør er lige så forskelligt som dit
og der er dage, hvor jeg virkelig føler mig gammel og slidt.
Tilgengæld er der også dage der er gode
og det er, når der er nogenlunde ro i mit hoved.
Jeg har elsket det liv som jeg fik
og er ikke længere bange for, at sige farvel og tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar